Jeg startede med at få ondt i min arm, efter at jeg havde gjort min gamle lejlighed i Esbjerg ren. Det tog ca 5 timer og jeg havde jo brugt min højre arm meget. Dagen efter havde jeg ondt i skulderen, som føles som normal overbelastning, men tog på arbejde dagen efter, uden problemer.
Nogle dage efter tog jeg til lægen i Esbjerg, da det blev ved med at gøre ondt, og fordi smerten ikke længere var i skulder, men var begyndt hele vejen ned i armen. Lægen sagde at det var et typisk overbelastning og han mærkede lidt på mig osv. Jeg fik så nogle ibuprofen til at tage de værste smerter.
De hjalp da så jeg kunne sove, uden at vågne ved voldsomme smerter, som jeg var begyndt at gøre. Jeg kunne slet ikke strække min arm ud, men prøvede alligevel da lægen havde sagt at mine muskler skulle vende sig til at blive brugt igen, eftersom jeg havde holdt min arm meget immobil.
Jeg flyttede så til København for 9 dage siden. Martin mærkede på min arm og den var blevet meget meget hård og hævet.Bare man rørte ved min arm gjorde det vildt ondt. Men jeg tænkte at det måtte bare være fordi den var overbelastet, for jeg havde jo været ved læge.
I onsdags lod jeg mærke til at jeg havde fået et lilla mærke ved armhulen, som lignede nogle streger. Jeg troede det var blodforgiftning, men havde ikke slået hul på huden. Men jeg besluttede mig for at tage til lægen, som jeg ikke kunne få fat på da det var for sent.
Jeg var ret urolig og ville ringe til lægen næste dag.
Torsdag aften da jeg var kommet hjem fra nogle veninder, og var ved at tage nattøj på, bemærkede jeg i spejlet at mine blodårer ved karvebenet og ned til brystet var virkelig tydelige. Jeg kunne se hver en eneste blå blodåre. Jeg blev ret bange så jeg fik Martin til at se det, han synes os det så mærkeligt ud. Jeg ringede derefter med det samme til vagtlægen, han kom så ud og kiggede på mig. Han synes også det så mærkeligt ud og sendte en ambulance.
Martin og jeg kom så ind på hospitalet. Jeg fik lagt et drop og fik taget blodprøver og de mærkede på mig. Lægen kom så og spurgte mig om en masse og fortalte mig derefter at hun troede det var en blodprop. Så blev jeg mega overrasket og var faktisk lige ved at græde. Hun sagde at hvis det var en blodprop var det fordi jeg havde skiftet p-piller.
Jeg fik hospitalstøj på, og blev kørt op på en stue, sagde godnat til Martin. Det var så nederen at ligge der alene kl 5 om morgenen og ikke kunne sove.
Jeg vågnede kl halv 8 og ringede til mine forældre & brødre og fortalte dem det hele. Mit humør var egentligt okay, jeg synes bare det var en mærkelig situation. De var selvfølgelig også meget overraskede.. Jeg skulle i løbet af dagen have lavet en UL scanning, og der kunne de med sikkerhed se at det var en blodprop. Jeg skulle også havde taget blodprøver igen og til en scanning af mine lunger. Det hele tog sin tid, men jeg blev udskrevet samme dag, efter at Martin var blevet lært op i at stikke mig i maven med noget medicin. (Jeg kunne ikke selv)
Det var noget af et chok, og jeg følte mig meget sårbar. Nok også fordi jeg kun havde fået 2 timers søvn og kun boet i København i en uge. Det var så dejligt at komme hjem til orange roser og kys og kram og et varmt bad <3 Meeen efter jeg havde været i bad ringede de fra Hospitalet, fordi de havde glemt at mine blodprøver skulle på køl, og jeg måtte ikke tage mine piller inden jeg havde fået taget nogle nye. Så Martin og jeg måtte trave ind til Hospitalet igen og få taget nye prøver. De havde lovet at det ikke ville tage lang tid, men vi kom da til at vente 2 timer :(
Trods alt det, så håber jeg virkelig det er ved at være overstået. Jeg skal ikke stikkes i maven mere. Og i morgen får jeg af vide om jeg stadig skal tage blodfortyndende medicin, som jeg tror jeg skal, da jeg stadig har meget ondt.
Sikke en start på et nyt liv.
